søndag den 8. december 2013

Forskelligt julebag og konfekt: vaniliekranse, fedtebrød, chokoladeknas og marcipankonfekt

Julehyggedag med min lillesøster endte med gode resultater :) Jeg har valgt at samle det hele i et indlæg, så er det altid lige ved hånden og samlet når jeg selv skal bruge det. Jeg har gaflet opskrifter rundt omkring på nettet, alt konfekt er fra Odense marcipans hjemmeside, hvor alle opskrifter og billeder kan ses. Fedtebrødene er Søren Ryges opskrift og vaniliekransene er Claus Meyers - dog ændret lidt for at få endnu mere vaniliesmag i dem.

Vaniliekranse:

500 g. mel
250 g. sukker
400 g. smør
200 g. fint hakkede mandler (smuttede)
2 æggeblomme
2 stænger vanilie (kun kornene)
1 tsk. vaniliesukker
1 tsk. vaniliekorn (fra urtekram)

Tænd ovnen på 200 grader. Mel, sukker og de hakkede mandler blandes i en skål. Vanillekornene skrabes ud og blandes i. Smørret (som gerne må være lidt blødt) smuldres i melblandingen og røres let. Æggeblommen tilsættes og dejen samles med hænderne.


Derefter sprøjtes de ud. Det nemmeste er at bruge en gammeldags kødhakker, . Når de er sprøjtet ud, formes de til små kranse og bages i ovnen i 7-9 min. – men hold godt øje for det går rimelig hurtigt og de skal helst ud, lige når de begynder at blive gyldne. 

Fedtebrød:
    
200 g smør
200 g mel
100 g sukker
100 g kokosmel
 1/2 tsk. hjortetaksalt.
75 g flormelis
3 tsk. kogende vand

Bland mel og hjortetaktsalt, eventuelt sigt det. Skær det iskolde smør i små tern og bland det med melet. Ælt det med hænderne.
Når smør og mel begynder at samle sig, kom sukker og kokosmel i og ælt det hele sammen.
I starten virker det lidt umuligt at samle men hav lidt tålmodighed.
Når du har en fin klump, stil det i køleskabet i en lille times tid så den bliver mere hård.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den til den er 2-3 mm tynd og skær den ud i stykker.
Bag dem i ovnen på 200 grader i ca 5-6 minutter. Husk at holde øje med dem da de hurtigt brænder.
Bland flormelis og kogende vand sammen og pynt, de stadigt lune, fedtebrød.

Chokoladeknas

 150 g hakket ODENSE Mælkechokolade
  50 g ODENSE Blød Nougat
  80 g cornflakes
  50 g mandler, hakkede
  50 g revet Original ODENSE Marcipan
  Små Konfektforme

Smelt chokolade og nougat i en skål over vandbad.
Tilsæt cornflakes og mandler og rør rundt. Riv marcipanen i og vend rundt.
Fyld massen i de små konfektforme og stil dem til afkøling i 30 minutter.

Nougatroulade

500 g Original ODENSE Marcipan
200 g ODENSE Blød Nougat
ODENSE Mørk Overtræk
Spiritus f.eks. rom
Pynt - Hakkede nødder f.eks. hasselnøddeflager

Rul marcipanen ud til ½ cm tykkelse. Nougat rulles ud i samme størrelse.
pensl marcipanen med spiritus f.eks. rom og læg nougaten ovenpå. Rul det til en roulade.
Pensl med smeltet mørk overtrækschokolade, start med at pensle bunden.
Pynt med nødder

Marcipanjuletræer

400 g Original ODENSE Marcipan
200 g ODENSE Blød Nougat
200 g ODENSE Mørk Chokolade

Nougat anvendes kold direkte fra køleskab. Marcipan og nougat skæres med en osteskærer på blokkens lange led i lange skiver, som lægges skiftevis i lag - med marcipan øverst og underst.
Marcipan/nougat blokken skæres ud i trekantede stykker, der ikke er for brede i bunden (så de får form som et trekantet juletræ).
Juletræerne dyppes i smeltet og tempereret mørk chokolade og pyntes evt. med kokos, inden chokoladen størkner

Chokoladekonfekt
  
Chokoladebund:
 50 g mandelflager
 50 g ODENSE Blød Nougat
 50 g ODENSE Mørk Chokolade

3 slags fyld:
 100 g Original ODENSE Marcipan blandet med kakao (se Den Søde Skole)
 100 g Original ODENSE Marcipan
 100 g ODENSE Blød Nougat (skal være kold)

Chokoladebund: Mandelflagerne ristes gyldne i ovn eller på en pande.
Hakket nougat og chokolade smeltes over vandbad og blandes med de ristede mandelflager.
Massen smøres ud i 15x15 cm på et stykke bagepapir og afkøles. Efter afkøling deles pladen i 5 stænger.
Fyld: Alle 3 ingredienser deles hver i 5 portioner og rulles ud i 15 cm lange stænger. 3 forskellige stænger placeres på bundene med nougat på toppen (se foto). Overtrækkes til sidst med smeltet mørk chokolade

Ingen kommentarer:

Send en kommentar